Når man stifter familie, bliver sikkerhed og tryghed i hjemmet hurtigt en høj prioritet. Flere og flere danskere tager selv initiativ for at sikre hjemmet mod indbrud og andre ubehagelige oplevelser, og det er noget, der virker. Den ellers høje risiko for indbrud, der desværre er i Danmark, kan nemlig nemt og hurtigt sænkes, hvis man selv vil gøre lidt for det. Kunne du også tænke dig at gøre dit hjem mere sikkert for dig og din familie, så læs med her, hvor jeg har samlet et par gode, nemme tips, du hurtigt kan komme i gang med.
Gør haven mere åben
En indbrudstyv vil gøre alt for ikke at blive opdaget, og derfor er ”arbejdsro” et vigtigt kriterie, når han vælger, hvilket hus han skal begå indbrud i. Med arbejdsro menes et sted, hvor han kan få ro til at bryde ind, uden at andre kan se ham, og her er en lukket have eksempelvis guf. Vi danskere går meget op i privatlivets fred og kan derfor godt lide en lukket have med hække og buske rundt om. Desværre ser mange indbrudstyve dette som en åben invitation, og derfor kan det være, du skal overveje at klippe hækken lidt ned. Naboen er trods alt mere venligsindet end indbrudstyven.
Overvågning
Et andet effektivt middel, du kan bruge mod indbrud, er overvågning. Faktisk er det den bedste måde at undgå indbrud, fordi det har en enorm præventiv effekt. Igen fordi indbrudstyven prioriterer ”arbejdsro”, er han ikke meget for at blive optaget på kamera. Enten holder han sig væk, og er han alligevel modig nok til at gå ind i huset, er han ude meget hurtigere, end han normalt ville have været. Det vigtigste er, at tyven på forhånd ved, at huset er overvåget. Du kan læse meget mere om overvågning hos http://overvaagnings-kameraet.dk/. Her kan du finde gode tips til, hvad for en løsning der passer bedst til dig og dit behov, og selvfølgelig hvor det bedst kan betale sig at købe det henne.
Få en hund
Står du alligevel og overvejer at købe en hund, så er dette en god undskyldning. En hund er nemlig indbrudstyvens værste mareridt, især hvis det er en større én af slagsen. Hunde er gode til at larme og måske endda til at bide fra sig (på ubudne gæster), hvis de bliver trænet til det, hvilket gør, at indbrudstyve altid gør meget for at undgå huse med hunde i.