Jeg har haft de to mest stressende år i mit liv for lidt tid siden. Min kone og jeg fik den idé, at vi da skulle bygge vores eget hus – fantastisk idé, men vi var ikke helt klar over, hvor meget det egentlig indebar.

Vi ville forsøge at bygge huset selv, og ikke så alt for meget hjælp af håndværkere, men vi måtte alligevel bøje os i flere situationer og spørge om hjælp.
Vi fik god hjælp fra trægården kås, som har en blogside, hvor vi kunne læse en masse om alle de forskellige produkter, og hvordan de kunne bruges mest optimalt. Det hjalp os virkelig meget! Vi spurgte også vores begges forældre om hjælp og råd, og så var vi nødt til at få hjælp af en blikkenslager, da rørlægningen skulle ordnes. Min bedstefar lever heldigvis stadigvæk, og han har i sine unge dage arbejdet med at bygge huse. Han har derfor rigtig godt styr på strøm og ledninger, og han hjalp os derfor med at få strømmen op at køre og fungere.

Vi murede selv væggene, og de er blevet enormt skæve, men i det mindste er de hjemmelavede. Vi fik hjælp af min kones far til at lave vores tagspær. Det var en omstændig proces, men vi fik fat i nogle gode materialer og stærkt træ fra trægården kås. 
Vi havde en super god fest til vores rejsegilde, hvor både venner og familie kom og spiste røde pølser og drak en masse øl. De roste alle vores arbejde og hvor langt, vi var nået med huset allerede. Vi var også begge godt tilfredse, men der var stadig lang vej endnu. Når først taget var lagt, skulle alle rummene jo bygges op, og det kom til at tage længere tid, end vi først havde regnet med.

På trods af løbende forhindringer og udfordringer, lykkedes det os til sidst at få bygget et dejligt hjem. Det er en fed følelse at kunne sige, at man selv har bygget sit hus, og selv at kunne tage æren (eller kritikken…) for både designet og håndværket.
Vi er stadig enormt glade for vores dejlige hus, og tænker begge to, at vi skal blive gamle her. Vi har oven i købet snakket om at få børn indenfor de næste par år. Der skal dog spares op, da vi gerne vil adoptere. Vi er begge kvinder, men ønsker at hjælpe forældreløse børn ind i en ny familie. Vi glæder os til at bygge et liv og en familie op i vores eget hus.